Mentalt Overskud
Beskeden fra lægen var klokkeklar: “Terriik, hvis du fortsætter i det samme tempo, så vil vi se hinanden igen, men den næste gang så kan jeg love dig for, at det vil være en helt anden historie, som er meget mere alvorlig. Du har fået et seriøst wake up call og mit råd til dig vil være at du vælger at tage dig selv, dit liv og denne oplevelse seriøst.”

Jeg har et enormt drive og passion for at kunne hjælpe mennesker til at stå stærkt i sig selv. 

Min egen historie er mit fundament og er grunden til, at jeg netop har valgt at arbejde med det som i dag er mit store kald.

Da jeg var 33 år og på mange områder troede jeg var udødelig, fik jeg lov til at opleve den barske sandhed da jeg efter et forretningsmøde fik det fysisk dårligt. 

Jeg besluttede mig for at at kontakte lægen, som bad mig om at komme forbi så jeg lige kunne blive tjekket.

Da jeg kom op til min lægen og skulle tjekke mig ind, kunne jeg at mærke hvordan jeg blev endnu mere svimmel og alt blev tåget og det sortnede for mine øjne. 

Da jeg endelig kom til mig selv, stod der en Falckredder som var i gang med at at sætte drop i min hånd, samtidig med at jeg fik besked på at jeg skulle forholde mig helt i ro. De mistænkte, at jeg havde fået en blodprop i hjertet. 

Jeg husker følelsen af frygt, usikkerhed og ensomhed. Jeg blev kørt til hospitalet hvor jeg måtte igennem en masse forskellige prøver, hvorefter jeg lå i min hospitalsseng og ventede på at få svar. 

Da lægen endelig kom ind på stuen og gav mig svaret, blev jeg både lettet og samtidig utrolig bange, for i det moment forstod jeg at jeg hverken var født med 9 liv, eller var et unikum, men blot et ganske normalt menneske. 

Min krop havde på alle måder sagt stop, fordi jeg igennem længere tid havde udsat min krop for massiv stresspåvirkning. 

På baggrund af denne skelsættende oplevelse, måtte jeg erkende, at jeg måtte lære at passe på mig selv, også selvom det på daværende tidspunkt virkede som et kæmpe nederlag. 

I den efterfølgende tid lærte jeg, at jeg ikke var den eneste, som kæmpede med at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv, og den indsigt gav mig mod på at fortsætte den enorme smukke og berigende rejse til hvor jeg er i dag.

En rejse, hvor jeg i dag er med til at hjælpe mine kunder til at skabe fysisk og mentalt balance i deres liv. 

Jeg arbejder med kroppens energier, hvilket betyder at jeg har fokus på at opbygge en fysisk og mentalt synergi, således at kunderne kan opleve en større balance i hverdagen. 

Det er meget forskellige hvordan den enkelte person oplever en energetisk kropsbehandling, der med andre ord også kunne oversættes til krops healing. 

Mine kunder har bla. beskrevet mine behandlinger som både smukke, dybe, rammende, frigivende, styrkende og opløftende. 

Med fundament i egne oplevelser, er min vision idag, at jeg kan være med til at inspirere andre til at stoppe op og tillade sig selv at træffe nogle bevidste valg, hvor målet er fysisk og mentalt balance. 

 

Med min ekspertise og viden, anvender jeg testdokumenteret ernæringstilskud og en bred vifte af mine mange kompentencer,  så vi sammen kan styrke din personlige proces til fysisk velvære og mentalt overskud.