manden
bag Terriik.coM
Terriik Pharell Karlsen
Den dag i dag husker jeg stadig, hvordan jeg i min barndom kunne få alt mit legetøj – ja, selv mig selv, til at blive lige netop dét, jeg forstillede mig.
Jeg legede fx, at jeg spillede på Roskildefestivallens Orange scene, jeg husker hvordan jeg som barn, forstillede mig at jeg skulle gå vagt, som soldat og passe på mit barndoms hjem, mens jeg gik frem og tilbage med mit legetøjs gevær.
Jeg husker også hvordan jeg sammen med de andre børn kunne skabe vores helt egen virkelighed, hvor vi med de pinde og træsværd var i skoven for at bekæmpe drager, monster og farlige dyr.
Ja, alt var muligt – det skete lige for øjnene af mig for lige i det moment var jeg hjemme i mig selv og verden var min.
Fra den legende og drømmende opfattelse af en virkelighed, hvor alt var muligt, bliver hverdagen med tiden fyldt af ansvar og pligter, hvor madpakker skal smøres, bussen skal nås, børn skal hentes og bringes, arbejde og deadlines skal passes, parforholdet skal plejes osv.
Det betyder at vi som ringe i vandet fjerner vi os ubevist fra vores indre kerne af styrke, og over tid kommer vi helt ud i den svageste ring, længst væk fra os selv.
Som barn kunne du skabe den virkelighed og det liv, du forstillede dig blot med ord, følelser, tanker og handlinger.
Det kan du komme til igen!