Terriik læste på et tidspunkt i en bog, at når man som menneske oplever en stor og livsændrende krise, så er det her, man har mulighed for at skabe en indre udvikling – eller som Terriik erfarede – en indre oprydning.
Med 18 års hardcore misbrug og kriminalitet så hans verden på ingen måder ud til at skulle ændre sig. Med de mange negative overbevisninger han igennem hele sit liv havde tillært sig, var han mere overbevist om, at han aldrig skulle få lov til at opleve, hvad livet også havde at tilbyde af goder og oplevelser.
Den 2. maj 2014 sker der et eller andet dybt i ham, som han ikke kan forklare, men han får en følelse af, at han får lov til at møde sig selv på ny, og dette bliver fundamentet for Terriik’s fremtid. Med en vision om at inspirere andre mennesker til fysisk velvære og mentalt overskud ud fra Holistisk Empowerment, møder Terriik sine medmennesker med inspiration, motivation, åbenhed og empati.
Med udgangspunkt i de 5’Ser er målet, at publikum vil finde inspiration, motivation og mod til at møde sig selv og verden med Sårbarhed, Styrke, Selvværd, Sundhed og Succes ud fra, hvad vi hver især anser som succes i eget liv.
Hans overbevisning er, at vi alle er lige og sammen kan løfte hinanden ud fra hver vores historier og kompetencer. I de sidste 6 år, har Terriik har udlevet det liv, som han aldrig troede var muligt.
Med forskellige uddannelser og kurser, er Terriik i dag med til at inspirere og hjælpe personer ud fra en empatisk, nærværende og professionel forståelse, for at vi hver især kan navigere i livet trods vores personlige bagage.